TrachtNet EU / Honningtræk i Europa |
Stand: 10/19/2022 |
| TrachtNet EU undersøger honningtræk-dynamikken i Europa. Graferne på denne side fremstiller opsummeringen af daglige vægtændringer i form af indbærring og foderforbrug for enkelt bifamilier, geografiske regioner og lande. TrachtNet EU er et netværk af mere end 600 elektroniske stadevægte. Det tyske ord "Tracht" er summen af alle foderkilder som nektar, honningdug og pollen. TrachtNet blev etableret i 2011 for at overvåge honningtrækket i Tyskland. I 2021 blev TrachtNet udvidet til at kunne inkludere andre europæiske lande og blev omdøbt til ”TrachtNet EU”. Lande og regioner, hvor aktive vægte forefindes, kan ses.
TrachtNet EU forbinder elektroniske stadevægte indenfor geografiske regioner som defineret i det europæiske NUTS-klassifikationssystem (lære mere om NUTS >>>). Regionale elektroniske stadevægte, såkaldte "virtuelle vægte", beregner trækmønstre inden for en specifik geografisk region baseret på gennemsnittet af alle stadevægte indenfor en region. TrachtNet giver brugerne mulighed for at sammenligne trækmønstre for individuelle bifamilier, geografiske regioner, lande samt år. TrachtNet stadevægte måler vægte i 5 minutters intervaller med op til 10 g præcision. Vægtændringer (deltavejninger), der overstiger 200g inden for et 5-minutters interval, tages ikke i betragtning i summeringer, hvilket eliminerer biavlerrelaterede indgreb i estimatet. Den korrigerede vægt er et mål for den reelle biaktivitet inden for en bestemt periode. I Danmark kan du søge på disse NUTS-regioner Land: Danmark / EU Region 1: Danmark / EU Region 2: Regioner (f.eks Midtjylland) / EU region 3: Landsdele (f.eks Østjylland, Vestjylland) Stadevægtdata tilhører ejerne af stadevægtene (institutioner/biavlerforeninger/biavlere). Summerede data tilhører de nationale koordinerende organisationer. Data og grafer er sammenstillet til personlig brug og/eller undervisning (også for biavlerforeninger) for at få indsigt i honningtræk-dynamikker. Ved anden anvendelse (f.eks. kommerciel eller videnskablig), beder vi om henvendelse til de nationale organisationer (link>>>). Sådan kan du citere TractNet eller TrachtNet EU: Otten, C. and Berg, S. (2018). TrachtNet 5.0 – Die bundesweite elektronische Trachtbeobachtung ist für jeden nutzbar. Bienen & Natur. Issue 4, p. 18-19. |
| |||||||||||||